Jeg synger dig en Sang om Verdens Ende
Fordaerv i Valhal traenger ind med Smerte
Den falske Glans vil Eders Øjne blaende

Da lakker det mod Verdens sidste Dag

Letsindighed med Lumskhed sig forbinder
Da brister, Breidablik, dit Perletag
Det grumme Spyd i Mørket Loke finder

Ved Brodermordet køles Kaerligheden
Og Alfers Flok fra Valaskialfen svinder

Til Odin ofres Mennesker, som Fae
Til Hertha druknes Traelle dybt i Lunden
Hvor finder da Uskyldighed et Lae?
Da glaeder ikke meer på Jorden Freden
Oceanisk i dybden er tomheden blevet
og verden er tør og forladt

Da vil sig Ingen over dig forbarme
Som Ulve dine Børn sig sønderrive
Da bindes du med egne Sønners Tarme
Nu sluger Månegarm den blege Måne
Da mørknes Solen, som en udbraendt Glød
Med Latter Jetter Aserne forhåne
Nu bryder Fenrisulven sine Laenker
Og gør så højt; hilser Jettevrimlen