Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid
hvor modefarven er sort som dybest nat
Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er
med sikkerhedslåse og geværer der er ladt

Men midt i mit mørke før jeg
går helt i sort så spør´ jeg:
Vær min stjerne, vil du være min stjerne?
Vil du være?
Vær min stjerne, mens vi er

Jeg plejede altid at vide hvor jeg var; jeg havde tit skråsikkert svar
Jeg ku´ gå lige hvor svimmel verden den end var
Men nu er jeg lisså rundtosset selv, svimmel i tidens karrusel -
den 7. himmel er mange lysår herfra

Men midt i mit mørke før jeg
går helt i sort så spør´ jeg:
Vær min stjerne, vil du være min stjerne
Vil du være?
Vær min stjerne, mens vi er

Og jeg kan ikke love dig det halve kongerige
Det er det virkelige liv (og du ved, hvad det vil sige:)
Det´ langt fra altid lykken; det´ surt, surt slid
hvis du gider ha´ mig og ta´ mig og elske mig

Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid
hvor modefarven den er sort som livets nat
Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er
med sikkerhedslåse og geværer der er ladt

Men midt i mit mørke før jeg
går helt i sort så spør´ jeg:
Vær min stjerne, vil du være min stjerne
Vil du være?
Vær min stjerne, mens vi er

Min stjerne
Vil du være min stjerne?
Vil du være?
Vær min stjerne, mens vi er!
Vil du være min stjerne, mens vi er?